Bøger / skønlitteratur / roman

Pio


Beskrivelse


I 1872 fængsles Louis Pio efter at have indkaldt til folkemøde på Nørre Fælled. Herfra udfoldes historien om den socialistiske pioner, hans virke og kamp for socialismen først i København og siden i Kansas og Florida. Til læsere af historiske, biografiske romaner.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2022

af

af

Maria Guldager Rasmussen

d. 17. juni 2022

I 1872 fængsles Louis Pio efter at have indkaldt til folkemøde på Nørre Fælled. Herfra udfoldes historien om den socialistiske pioner, hans virke og kamp for socialismen først i København og siden i Kansas og Florida. Til læsere af historiske, biografiske romaner.

I en celle på Nytorv i København sidder den godt 30-årige Louis Pio, som er fængslet efter Slaget på Fælleden. Senere overføres han til Vridsløselille, hvor han nedbrydes både fysisk og mentalt. Da han i 1875 løslades, genoptager han sin kamp for socialismen, mens han privat lever et dobbeltliv med to kvinder, inden han sammen med Augusta og datteren Sylvia drager til Amerika for at oprette en socialistisk koloni. Romanen består af korte kapitler forsynet med dato og årstal, hvor synsvinklen skifter mellem Pio og Augusta.

Velskrevet, spændende og underholdende roman om en vigtig skikkelse i dansk politik og historie. Om en idealistisk mand, der ikke lykkedes i live, men fik sat afgørende spor. Pios tid i fængslet, hvorfra han løslades før tid, da han er tæt på at dø, og hans forsøg på at bygge et socialistisk samfund i det varme og tørre Kansas er beskrevet, så man kan mærke såvel fængslets usunde luft som Kansas' støvede.

Denne beretning om Louis Pio som en ambitiøs og idealistisk mand har et skær af Henrik Pontoppidans Lykke-PerTil arbejdet! Liv eller død!Louis Pio over sig. Vil man læse mere om Pio anbefales Til arbejdet! Liv eller død! af Jens Engberg og Louis Pio af Henning TjørnehøjDenne beretning om Louis Pio som en ambitiøs og idealistisk mand har et skær af Henrik Pontoppidans Lykke-Per over sig. Vil man læse mere om Pio anbefales af Jens Engberg og Louis Pio af Henning TjørnehøjDenne beretning om som en ambitiøs og idealistisk mand har et skær af Henrik Pontoppidans Lykke-Per over sig. Vil man læse mere om Pio anbefales Til arbejdet! Liv eller død! af Jens Engberg og af Henning Tjørnehøj.


litteratursiden.dk

d. 13. sep. 2022

af

af

Mads Damsø

d. 13. sep. 2022

Biografisk roman om pioneren Louis Pio giver indblik i en spændende periode for den danske arbejderbevægelse, og så er fortællingen en sproglig lækkerbisken. Med romanen ’Pio’ giver Kristian Himmelstr...