Bøger / skønlitteratur til børn

Pipilotta og drømmeknappen


Beskrivelse


Billedbog. Pipilotta vækker mor med et skrig. Hun har haft mareridt, og drømmen om spøgelserne vil ikke gå væk. Underboen har også haft en drøm, der gør, at han pludselig kommer op og giver Pipilotta en drømmeknap.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2014

af

af

Marianne Agger

d. 2. juni 2014

Fin og indlevende billedbog om at have onde drømme og om hvordan, man slipper af med dem igen. Børn fra 4-7 år vil sikkert kunne identificere sig med Pipilotta og hendes situation, og i fællesskab kan børn og voksne få en snak om drømme contra virkelighed.

Kodal har skrevet en del børnebøger. Senest den første bog om Pipilotta fra 2013: Pipilotta og mormors gamle skab. En nat vækker Pipilotta sin mor med et skrig. Hun har haft mareridt om spøgelser, og drømmen er svær at få væk. Mor trøster hende i køkkenet, da det pludselig banker på døren. Er det spøgelserne? Nej, det er underboen, der også er blevet vækket af en drøm. Hans drøm varslede, at rørene under hans køkkenvask var begyndt at dryppe. Mor låner ham en spand. Til gengæld giver han Pipilotta en drømmeknap, som virker, for Pipilotta drømmer derefter en god drøm. Dejlig fortælling om noget, som kan være svært at forstå og få hold på. Der er masser af omsorg og forståelse fra morens side, hvilket skaber et trygt og rart miljø. Også når man sidder udenfor som læser. Sproget er en fornøjelse, og Modeweg-Hansens tegninger er skønne som altid. De mørke og lyse stemninger kommer frem på billedsiden samtidig med tekstens udvikling.

En anden mere mørk billedbog om emnet er fx Guldagers Anton og nattens dæmoner, hvor forældrene ikke tager Antons mareridt alvorligt.

Realistisk bog, der sammen med en snak sandsynligvis vil gøre børn klogere på, hvad drømme er for en mærkelig størrelse og hvordan, man kan tackle dem.