Bøger / skønlitteratur / noveller

Pix


Beskrivelse


Et litterært eksperiment, hvor 12 meget forskellige noveller skildrer mennesker, der på den ene eller anden måde går i opløsning. Der er både monstre, blodige lig, usynlige mænd og den pulserende og mørke storby. Cd'en indeholder stemningsskabende elektroniske lydlandskaber.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2013

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 12. apr. 2013

Til de mange læsere af dansk horror-litteratur er denne novelleantologi en velskrevet, stemningsfuld og uhyggelig udgivelse, der bør stå på alle landets folkebiblioteker.

Bogen Pix er et eksperiment, hvor 12 forfattere fik tilsendt et fotografi, taget med mobiltelefon, som skulle være udgangspunktet for nygotiske fortællinger. Fotografierne indleder alle novellerne. Udover de 12 noveller følger der en cd med, hvor musikeren Ras Boldings dystre elektroniske lydlandskab fungerer fremragende som stemningsskaber. Vi møder både storbyens mørke, monstre, opkald fra de døde, og meget andet i de meget forskellige noveller, som har den fælles røde tråd, at de på den ene eller anden måde handler om, at hovedpersonerne konfronteres med mørket og deres egen skæbne. Det snigende gys bruges som virkemiddel. Der er enkelte fejlskud, men i det store hele er kvaliteten høj i denne udgivelse, hvor man føler sig draget af det litterære eksperiment og de smertefulde rejser ind i mørket og opløsningen. Harksen Productions formår endnu en gang at samle et imponerende hold af forfattere, der tæller navne som Sarah Fürst, Michael Kamp, Teddy Vork, Martin Schönning, Patrick Leis og A. Silvestri.

Bogen Frygt-filerne af Jonas Wilmann, som ligeledes er nygotiske fortællinger. Derudover kunne man læse novelleantologier som Dystre Danmark og Grufulde mørke.

Stemningsfuld og velskrevet novelleantologi, hvor gyset bruges til en rejse ind i de mørke afkroge af det menneskelige sind.


Himmelskibet

Nr. 40 (2014)

af

af

Thomas Winther

Nr. 40 (2014)