Spil / computerspil

Pixeline i sommerhuset


Beskrivelse


Leg. Pixelines sommerhus er rammen om ti lege.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 1999

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 25. okt. 1999

I 5. del af edutainmentserien om Pixeline er hele familien taget i sommerhus. I modsætning til de tidligere udgivelser i serien er sangene ikke en integreret del, men medfølger på en separat musik-cd. Derved synes jeg, formålet med sangene – og dermed seriens grundidé – går lidt tabt, og det er synd. De 10 sange er (på nær én) nyskrevne, og de er iørefaldende uden at være specielt originale. Til gengæld indeholder cd-rom'en 9 nye, sjove aktiviteter, som fuldt lever op til forventningerne. Man kan f.eks. blande en trylledrik, så Troldemor kan få sin egen skikkelse tilbage, men man kan også blande forkerte ingredienser, så hun bliver til et andet dyr. Nogle af aktiviteterne træner opfattelsen af former, farver og størrelser, andre går udelukkende ud på at være hurtig på tastatur eller mus. I én af aktiviteterne kan man lære at spille klaver. Pixeline i sommerhuset er meget let at gå til, da Pixeline forklarer alle aktiviteterne på en enkel måde. Øvede spillere har heldigvis mulighed for at springe forklaringerne over. Figurerne er i den velkendte, farvestrålende streg, og der er som vanligt kun få animationer. Nogle af cd- rom'ens lege henvender sig til børn fra 3 år – andre er svære nok til at udfordre børn på ca. 10 år.


Berlingske tidende

d. 20. nov. 1999

af

af

Ole Teit

d. 20. nov. 1999


Jyllands-posten

d. 18. okt. 1999

af

af

Niels Sandøe

d. 18. okt. 1999