1989
Taylor Swift
Emneord
Minder om
Rebel heart tour
Madonna
More Christmas 2015
This is what the truth feels like
Gwen Stefani
Women - the best 2014
In the lonely hour
Sam Smith (f. 1992)
Music box opera
Delerium
Før alting bliver nat
Magtens Korridorer
Swings both ways
Robbie Williams
Døgnet rundt med Halfdan : 16 nye fællessange til børn og voksne
Jesper Gottlieb
Anmeldelser (2)
Bibliotekernes vurdering
d. 8. dec. 2014
af
af
Thomas Tiedje
d. 8. dec. 2014
Pixie Lott fik sit gennembrud i 2009 med debutalbummet "Turn It Up" og singlerne "Mama do (Uh oh, uh oh)" og "Cry me out", der sikrede sangerinden to EMA-priser for "Best UK & Ireland Act" og "Best Push Artist". På dette tredje album har Essex-sangerinden efter sigende været inspireret af tressernes Motown-scene. Vi snakker mere soul end pop her, men skiftet væk fra electropoppen og den syntetiske r&b er kun halvt vellykket. Bedst fungerer det på åbningsnummeret og singlen "Nasty". Ellers lander Pixie et sted mellem Bruno Mars og Amy Winehouse, dog uden at kunne nå sidstnævnte til sokkeholderne.
Gaffa [online]
d. 11. aug. 2014
af
af
Nanna Jenner Jensen
d. 11. aug. 2014
"Motown er nok et for stort ord at bruge i denne sammenhæng, men soul-pop-lyden fornægter sig bestemt ikke. Pladen åbner med første singlen Nasty, og holder med de næste fire numre et højt niveau, hvor vi bliver rigt præsenteret for både blæs, orgel og gospel sing-back kor. Men så falder kæden også af ... Helt grelt står det til på pladens fire sidste numre, hvor pop-sovsen for alvor begynder at klumpe. Klicheerne kæmper nærmest om at komme først, og det er egentlig rigtig synd. For Pixie Lott havde ellers på mange måder begået en rigtig fin pop-plade indenfor sin genre".