Pjaltekongen

En gylden blomst vokser op i pjaltekongens have, og han er overbevist om, at det er lykkens blomst. En fjendtlig hær bliver bragt til at vende om af et regnvejr, og det er blomstens fortjeneste, mener kongen. Men da det bliver efterår, visner blomsten, og kongen bliver ulykkelig. Det lykkes narren at skaffe et nyt blomsterløg, og i løbet af en sommer er alle haver og marker plantet til med lykkeblomster. Selvfølgelig viser det sig så, da det bliver vinter, at man nu mangler korn m.m. Men narren har dyrket et stykke land og redder dem alle fra at sulte, og næste forår nøjes kongen med at plante lykkeblomster på et lille stykke. Handlingen virker ikke særlig overbevisende - hvorfor kan lykkeblomsten ikke skaffe dem mad, når den kan jage en fjendtlig hær på flugt? Men måske er det slet ikke en lykkeblomst? Man skal tænke sig godt om for at finde ud af bogens mening. Billederne er ikke til større hjælp. De er ret utydelige og med grelle farver. Bogen kan tidligst forstås fra 6-7åroglæses fra 3. klasse.

Læs hele vurderingen

Der var engang en konge. Sådan begynder historien om den verdensfjerne, milde konge, som kun har øje for skønheden ved sin lykkeblomst, indtil sulten lærer ham, at de dagligdags afgrøder har deres berettigelse, og dyrkelsen af lykkeblomsten sin begrænsning. Historiens pointe er helt klar -og lettilgængelig for børn i 4-8 års alderen, for hvem sproget også passer til oplæsning; det har eventyrstilen, men det har ikke noget antikveret præg. Illustrationerne af Adam Würtz har værdi i sig selv, både p.gr. af udformningen og farvevalget, men også fordi de understreger tekstens hyggelighed. Ordvalget bevirker, at selvlæsning af bogen først bliver aktuel i 3.-4. kl., hvorfor anskaffelse til skolebibliotekerne vil afhænge af efterspørgsel efter gode billedbøger med eventyrpræg.

Læs hele vurderingen