Bernadette har illustreret adskillige billedbøger, og her fortæller hun for første gang også historien. Det er en dejlig lille eventyragtig fortælling, der handler om ensomhed og godhed.Fugleskræmslet, Pjaltepeter, står alene ude på marken, men han er godt tilfreds, fordi børnene kommer ud og ser til ham og underholder ham. Da det bliver vinter holder børnene sig fra marken, ogPjaltepeter føler sig ensom og forladt. Ved forårets komme finder de ham imidlertid igen, forhutlet og næsten ødelagt, men han bliver derpå flyttet til køkkenhaven, og han føler sig atter godttilpas. Historien er illustreret med dejlige lyse og lette billeder, der passer fint til bogens tema og stemning. Billederne breder sig smukt ud over siderne, og deres styrke ligger i deres mættedeog fortættede stemning, hvad enten den er lys eller mørk. Billederne rummer store linier, men også små fine detaljer. Bogens tekst er letflydende og mundret. Det er en positiv og helstøbtbilledbog, som er velegnet tiloplæsning og snak for 5-7-årige.