Bøger / skønlitteratur til børn

Pjevs bliver væk


Beskrivelse


Billedbog. Da nabobørnenes lille hund Pjevs bliver væk er Maise og hendes magiske pony Tryllestjerne straks klar til at hjælpe med eftersøgningen. Måske kan Tryllestjernes evner være en fordel?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2018

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 7. juni 2018

Maise og hendes magiske pony Tryllestjerne er allerbedste venner, og står altid klar, når der er brug for hjælp. To små historier, der vil vække glæde hos heste- og eventyrglade piger, fra 4-7 år.

Maise kunne ikke ønske sig en bedre ven end sin elskede pony Tryllestjerne. Sammen oplever de en masse spændende eventyr og hjælper hinanden gennem alle farer. De to venner har imidlertid en hemmelighed; for Tryllestjerne er faktisk en vaskeægte Pegasus, der både kan flyve og tale. I "Pjevs bliver væk" må Maise og Tryllestjerne hjælpe nabobørnene Mads og Sara med at finde deres hund Pjevs, der er forsvundet. Under eftersøgningen må Tryllestjerne tage sine magiske evner i brug, og Mads og Sara bliver således indviet i hemmeligheden. I "Mysteriet om de forsvundne får" kommer Maise og Tryllestjerne på sporet af en tyv, der har stjålet naboernes søde får - tror de. Den virkelige - og noget mere ufarlige - sammenhæng går heldigvis snart op for dem.

Søde historier om livet på landet med et magisk tvist. Muntre og farverige illustrationer med flere nuttede detaljer og en letforståelig handling, der er spændende - uden dog at sætte hverken den gode stemning eller nattesøvnen over styr. Desværre har der sneget sig en en stavefejl ind i "Mysteriet om de forsvundne får".

Josefine Jordbærfe står også altid klar, når vennerne behøver hende, og det kan du læse mere om i fx Josefine Jordbærfe - mysteriet i Jordbærdalen.