Venlig og velmenende, men ikke nødvendigvis særlig original 3D-animeret familiefilm, hvis noget komplicerede handlingsgang og univers samt mange referencer til efterkrigstidens amerikanske popkultur hægter de yngste filmkiggere af. Fra 9 år.
Livet går sin vante gang på Planet 51, der nærmest kan beskrives som en slags amerikansk lilleputverden a la 1950'erne. Musikken er let rock af typen "Long tall Sally", og beboerne er menneskelignende, men de har grøn hud og to følehorn i panden! Lem arbejder som yngste assistent på et planetarium og drømmer om Neera, der overhovedet ikke finder tanken om et muligt kæresteri frastødende. Men før sød musik for alvor opstår, sker der noget rystende. En rumfærge med en astronaut lander på planeten, og beboerne bliver skræmte af det fremmede uhyre. Charles T. Baker er dog all right, men han må have hjælp fra Lem og andre gode væsner for at undgå at ende under videnskabsmænds skarpe skalpel. Planet 51 spiller bevidst på efterkrigstidens koldkrigsparanoia og benytter effekter fra periodens science fiction-film.
Filmen kan opleves som en venlig parodi på H.G. Wells' Klodernes kamp, hvor det her er de små grønne væsner, der bliver invaderet af et fremmed væsen. Fra planeten Jorden! Og de grønne beboere på Planet 51 kan minde om karaktererne i en Shrek-film, og i det hele taget er designet kalkeret over læsten fra tidens populære, amerikanske computeranimerede familiefilm.
Rørende og sødladen film, der sagtens kan anbefales, men også sagtens undværes.