Planetariske væsen

Prosadigte og billeder med opråb fra en døende planet til læsere med grøn bevidsthed.

Korte prosatekster med forskellige jeg-fortællere, der - alle uden brug af punktum eller komma - taler om menneske og natur. Menneskene fremstår både magtfuldkomne og afmægtige, mens naturen er ved at gå under. Blandt de talende er piloten, som dropper en atombombe d. 16. juli 1945: "Jeg så et lys komme et overnaturligt lys det voksede og bredte sig (...)". En slagteriarbejder taler om lidende dyr i blodige slagtehaller. Et (måske) planetarisk væsen taler om et menneske, der slår sin gud ihjel. Mellem teksterne er der billeder; en blanding af privatfotos og bearbejdede ikoner af truede dyrearter, fotos fra 1. verdenskrig m.v. Samme intertekstuelle princip (privat/lånt, bearbejdet materiale) gør sig gældende i teksterne, hvis kilder der gøres rede for bagest i bogen.

Der er tale om en dyster, desillusioneret bog, som efterlader et stærkt og ubehageligt indtryk. Billede og tekst samt privat og lånt/bearbejdet materiale danner en levende helhed, der går i dialog med hinanden. Andreas Vermehren Holm er en betydelig ung digter indenfor Art Writing.

Der anes en formmæssig m.m. inspiration fra svenske Marie Silkeberg, hvis bog 23:23 Vermehren Holm har oversat til dansk. Silkeberg skriver bl.a. om vold og magt og bruger ord og billede som udtryksmateriale. Emnemæssigt skriver Vermehren Holm sig ind i rækken af økobevidste forfattere som bl.a. Theis Ørntoft, Glenn Christian m.fl.

Læs hele vurderingen