"Mødet mellem Nico Mulhy og de tre herrer fra beatmusikken kunne på papiret ligne eksperimentet, men sandheden er, at både Bryce Dessner og Sufjan Stevens færdes hjemmevant i gråzonen mellem det symfoniske, det elektroniske og den eksperimenterende popmusik, som lige præcis er, hvor 'Planetarium' befinder sig det mest af tiden. "Planetarium" veksler mellem deciderede popnumre som "Mars" med omkvædet "the things we do for love" til mere svævende udforskninger af "Black Energy". De otte planeter plus den degraderede Pluto har alle fået tilegnet et stykke musik, og det samme har Halley's Komet, tidevandet og yderligere et par kosmologiske fænomener. Det er de mest flydende kompositioner, der er de mest vellykkede på et grundlæggende vellykket musikalsk rumrundrejse ... De noget overgjorte og overspændte tekster er (...) det svageste led ... Men musikalsk lykkes det at etablere et solsystem, hvor man kan lægge nakken tilbage og åbne ørerne, mens man lufter sin lille undren ogstorespørgsmål".