Bøger / faglitteratur

Planktonsamfundet : essays


Beskrivelse


Otte essays om individ, eksistens, samfund, moral og demokrati.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 2018

af

af

Jytte Bræmer

d. 20. dec. 2018

Otte essays om individ, eksistens, samfund, moral og demokrati af sociologen Zygmunt Bauman. Henvender sig bredt til mange fagligheder indenfor den akademiske verden.

Den voksende mistrivsel i det postmoderne samfund skyldes afmagt og utilstrækkelighed. Bortfald af normer og grænser er en tillokkende vision, men skrækken for det grænseløse gør mange syge. Risici og modsigelser skabes socialt, men det overlades til individet at have pligten til at kunne håndtere det. Bagsiden af den voksende individualisering synes at være, at medborgerskabet er krakeleret. Det er samlet set en civilisationskritik, der også kommer ind på moral, demokratiets status, holdningen til det fremmede og manglende dialogrum for at løse fælles opgaver.

Som altid er ZB meget svært tilgængelig og på et højt abstraktionsniveau, hvor der ofte inddrages andre teoretikere, som forudsættes bekendte. Han henvender sig bredt i det akademiske felt: sociologien, filosofien og psykologien, og bogen skal nok blive anvendt på diverse uddannelser og efteruddannelser på universitetsniveau.

Ligger naturligt i forlængelse af et af hans hovedværker Flydende modernitet.