Musik / rock

Plastic Beach


Indhold

Seneste udgave,

Orchestral Intro(feat. Sinfonia Viva)

Welcome to the World of the Plastic Beach(feat. Snoop Dogg & Hypnotic Brass Ensemble)

White Flag(feat. Kano, Bashy & The National Orchestra for Arabic Music)

Rhinestone Eyes

Stylo(feat. Bobby Womack & Mos Def)

Superfast Jellyfish(feat. Gruff Rhys & De La Soul)

Empire Ants(feat. Yukimi Nagano/Little Dragon)

Glitter Freeze(feat. Mark E Smith)

Some Kind of Nature(feat. Lou Reed)

On Melancholy Hill


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2010

af

af

Thomas Tiedje

d. 17. mar. 2010

Damon Albarn (fra Blur m.m.) og hans fiktive tegneserie-band Gorillaz er med sin urbane coolness og globale udsigt indbegrebet af de moderne tider. Her mikses rock, pop, electronica og hip hop med samples fra reklame- og Bollywood-film til en fremragende, postmoderne cocktail som stadig smager af den gode melodi og det fængende omkvæd. Damon Albarn meddelte ellers i 2007, at det var slut med Gorillaz-udgivelser, men efter (bl.a) opera-projektet "Monkey: Journey To The West" sammen med Gorillaz-makkeren Jamie Hewlett og Gorillaz-dokumentarfilmen "Bananaz" foreligger nu dette nye album, der uden at ændre på det grundlæggende koncept igen rykker ved de populærmusikalske konventioner. Som altid myldrer det med celebre vokalister, heriblandt gamle, vrisne mænd som Mark E. Smith og Lou Reed, hip-hoppere som Mos Def og Snoop Dogg samt Yukimi Nagano fra det oversete, men fremragende svenske band Little Dragon. Alle solide præstationer, men iflg. denne signatur skabes den store popkunst når Albarn selv griber mikrofonen på numre som "On Melancholy Hill" og "Broken". Det er godt at have gorillaerne tilbage.


Gaffa [online]

d. 8. mar. 2010

af

af

Lars Löbner Jeppesen

d. 8. mar. 2010

"Bedst er nok bidragene fra de to gnavne gamle mænd Mark E. Smith og Lou Reed på den henholdsvis spooky Glitter Freeze og den tørt funky Some Kind Of Nature. Men fremhæves skal også Empire Ants med de oversete svenskere Little Dragon og førstesinglen Stylo, hvor altid oplagte Mos Def møder den genopståede soullegende Bobby Womack. Sjældent er sammenskudsgilder så vellykkede, som når Albarn har værtsrollen".


The guardian

d. 19. apr. 2009

af

af

Luke Bainbridge

d. 19. apr. 2009

"After pulling off a live Gorillaz show at the Apollo in Harlem with a cast including De La Soul, Shaun Ryder and an endearingly nervous Dennis Hopper, even Albarn is a little lost for words. "It's another wow, really... in a series of wows."".


B.T.

d. 8. mar. 2010

af

af

Henning Høeg

d. 8. mar. 2010

"Da Gorillaz egentlig slet ikke findes - de fire flippede medlemmer lever mest i Damons krøllede hjerne - er der nemlig slet ingen musikalske grænser. Og derfor fungerer gæsteindsatser fra så forskellige genier som Lou Reed, Snoop Dogg og det nye svenske navn Little Dragon ikke alene gnidningsfrit. Sammen med den tydeligt tossede musikalske vært skaber disse stemmer også helt nye stil-hybrider, der på papiret slet ikke burde kunne lade sig gøre".


Berlingske tidende

d. 8. mar. 2010

af

af

Thomas Søie Hansen

d. 8. mar. 2010

"Her er ingen regler, men arrangementerne er ultra ambitiøse og sammensat af musikalske klodser fra det meste af kloden. I det vand er der få, hvis overhovedet nogen, der når Albarn til sokkeholderne. Af egentlige hits er der få, men helheden er til gengæld uhyre betagende".


Information

d. 9. mar. 2010

af

af

Klaus Lynggaard

d. 9. mar. 2010

" Det imponerende er, at det lykkes og man må gratulere denne Damon Albarn for endnu engang - tilsyneladende ubesværet - at pege på, hvordan musik hænger sammen på kryds og tværs, påvise uventede årsagssammenhænge og med det lettest tænkelige touch endnu engang at have skabt et værk, der kan nydes og opleves på mange niveauer. Af unge og gamle, sorte, gule og hvide, alle tænkelige køn samt ikke mindst du og jeg".


Weekendavisen

d. 12. mar. 2010

af

af

Per Reinholdt Nielsen

d. 12. mar. 2010

"Sangene er bygget op over solide, enkle grooves og med en søvngængeragtig sikkerhed trækkes bæredygtige riffs og små guldrandede melodier ud af ærmegabet. Hans talent for sangskrivning løfter dette luksuriøse, multimediale og genreoverskridende værk over den indlysende gode idé også på treeren, hvor der ikke er noget nyt under solen, men stilen fra Demon Days sikkert føres videre".


Jyllands-posten

d. 7. mar. 2010

af

af

Peter Schollert

d. 7. mar. 2010

"Før "Stylo", der er femte nummer på "Plastic Beach", virker albummet til tider en anelse fortænkt og uforløst. Efter "Stylo" møder man langt flere fornemme finurligheder".


Politiken

d. 7. mar. 2010

af

af

Erik Jensen

d. 7. mar. 2010

"'Superfast Jellyfish' med De La Soul og Gruff Rhys fra Super Furry Animals er direkte irriterende. Men et fejlskud ud af 16 mulige er ikke bare imponerende, men indikationen af, at vi står med et af årets formentlig bedste og mest komplekst sammenhængende udspil".