Det kunne måske nok overvejes at sætte denne billedbog i faglitteratur, idet den i lighed med den foregående bog om alfen Plup giver en faglig korrekt beskrivelse af natur og dyreliv både iord og billeder. Alle de ting, som Island er berømt for, er flettet ind i fortællingen, så bogen kunne bruges som et supplement til geografibogens afsnit om Island. Teksten er sat med en normaltypestørrelse, og den er placeret i ret store afsnit imellem billederne, og den fylder op mod halvdelen af bogens sideareal. Dette gør dog ikke bogens illustrationer mindre betydende. De ervirkelig tydelige og instruktive og samtidig velkomponerede. Hver anden illustration er farvelagt med stærkt dækkende akvarelfarve, og resten er sort-hvid valørmaleri. En god måde at få noget atvide om Island på, og samtidig en billedbog, børn i 5-6 års alderen kan lide at kigge i. Teksten kan læses af elever i 4. kl., som også skal lære om Island i geografi.