Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Plusmand


Beskrivelse


Ali og Tobias er begge seriøst på vej ud i noget skidt, og hver for sig er deres liv ved at tage en voldsom nedtur. Men måske er der redning i hinanden?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2014

af

af

Martin W Hansen

d. 24. sep. 2014

Ali og Tobias er bedste venner og begge ude hvor de ikke kan bunde. De befinder sig på hver sin side i nogle af Københavns mest kriminelle miljøer, hvor døden snart vil komme meget tæt på dem begge. Især en god bog for drenge fra 13 år og opefter.

Bogen er en fortsættelse af Minusmand fra 2013, hvor vi endnu en gang følger barndomsvennerne Ali og Tobias, som hver for sig kommer endnu dybere ud i hvert deres kriminelle miljø. Tobias får problemer i rockermiljøet, fordi han har fortyndet noget narko, for at tjene penge selv og Ali møder gennem sin religion et par usunde typer, der ønsker at bruge hans dedikation til sin gud, til at skabe en "hellig" kriger af ham. Begge drenge er tilsyneladende ude af stand til at ændre deres skæbner uden hjælp udefra.

Ved hjælp af sine hovedpersoners dilemmaer, kommer forfatteren denne gang ind på en række yderst vedkommende og relevante emner, såsom bandekrig, trafficking og terrorisme i dagens Danmark. Det gøres på en spændende og læseværdig måde indenfor de unge hovedpersoners univers, hvor det ikke nødvendigvis er de negative følelser, der får det sidste ord og kærlighed ofte trumfer alt andet. Absolut én af de bedste ungdomsbøger jeg har læst.

Tematisk kan Fields' serie sammenlignes med Bertill Nordahls "Yusuf-trilogi" fra 2007.


Børn & bøger

Årg. 68, nr. 1 (2015)

af

af

Kent Poulsen

Årg. 68, nr. 1 (2015)