Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Pølse vil ikke have, at far er pinlig


Beskrivelse


Billedbog. Pølse kan ikke lide, når far er pinlig. Far lover at opføre sig helt almindeligt, når Pølse har sin veninde Tusse med hjem. Men er det i virkeligheden lidt pinligt pludselig at have sådan en kedelig far?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2019

af

af

Helle Laursen

d. 8. okt. 2019

To sjove billedbøger om Pølse og hendes far. Begge bøger handler om hverdagen i en børnefamilie fortalt med et glimt i øjet - og mon pigen virkelig hedder "Pølse"? Højtlæsning for børn på 4-6 år.

I "Pølse vil ikke have, en pinlig far" skal Pølse have besøg af veninden Tusse og hun håber ikke far vil opføre sig pinligt. Kan far mon opføre sig helt almindeligt? I "Pølse vil ikke spise aftensmad" bestemmer Pølse og far, at hun ikke spiser andet end slik, morgen, middag og aften i en hel weekend. Sikke en god aftale, synes Pølse, men er det? Indbundet. Format 21x25 cm.

Lækkert layoutede billedbøger med et flot grafisk udtryk og farveholdning. Begge historier er illustreret i Siri Melchiors levende og udtryksfulde streg. Teksten er skrevet af Oliver Zahle som også har skrevet Ymerdrengen. To sjove billedbøger fyldt med humor om hverdagen hjemme hos Pølse og hendes far, som de allerfleste børn og forældre vil kunne genkende. Dejlige billedbøger, der egner sig til hyggelig højtlæsning og måske en snak om, hvad der er pinligt og om, hvorvidt det er en god idé kun at spise slik.

En anden pige, hvis far er pinlig, er Sally i Sallys far er sygt pinlig. Også Alberte Windings serie om "Betty" handler om en pige og hendes far.


litteratursiden.dk

d. 5. jan. 2020

af

af

Annie Christensen

d. 5. jan. 2020

Pigen Pølse er en ny figur i børnelitteraturen, og indtil videre er hun at finde i to yderst charmerende og flotte billedbøger, der spejler genkendelige hverdagssituationer for børnefamilier. I 'Pøls...