Inspirerende hæfte med fine jule-papirklip, inspireret af H.C. Andersens univers. Papirklippene varierer i sværhedsgrad, men henvender sig primært til børn fra 0.-6. kl. Klippene er oplagte til juleklip i skolen, men kan også sagtens bruges derhjemme til en julehyggeeftermiddag.
Forfatterens årelange fascination af H.C. Andersens papirklip resulterede sidste år i Eventyrligt vinter og julepynt med H.C. Andersens papirklip. Denne bog bygger videre på arbejdet med de mange papirklip, men henvender sig til en yngre målgruppe. Bogen er delt i tre kapitler: "Juletræspynt", der henvender sig til 0.-3. klasse, samt "Stående papirpynt" og "Papirklip i kranse", der med flere detaljer er bedst i 3.-6. kl. Papirklippene er alle lavet i almindeligt hvidt papir, der giver dem et let og enkelt udseende. Forrest er der en kort introduktion til materialer og en vejledning til skabeloner og klippeteknik. Bogen er gennemillustreret med farvefotografier.
Et fint og brugbart krea-julehæfte med fantasifulde og finurlige klippemotiver. Skabelonerne er i fuld størrelse, så de er lette at tegne af, og selv de mindste børn kan være med til at farvelægge det færdige resultat.
Forfatteren har lavet en række juleklippebøger, fx De fineste juleklip til hele familienKlip din egen julekrybbe og Klip din egen julekrybbeForfatteren har lavet en række juleklippebøger, fx De fineste juleklip til hele familien og .