Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Pokémon Go : den ultimative guide : uofficiel og uautoriseret


Beskrivelse


Uofficiel og uautoriseret guide til spillet Pokémon Go med oversigt over de 151 Pokémons man kan fange.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2016

af

af

Henriette Camilla Jensen

d. 31. okt. 2016

Uofficiel og uautoriseret guide til spillet Pokémon Go med oversigt over de 151 Pokémons man kan fange. Til drenge og piger fra 10 år.

Første halvdel af bogen er en guide til spillet Pokémon Go. Bogen indledes med sikkerhedsforslag: spil flere sammen, medbring powerbank osv. Der er intro til spillet, hvor Professor Willow præsenteres og derefter afsnit om Pokémon-steder, Pokéstops, udvikling af Pokémons, udklækning af æg, træning og kampteknikker. Hvert emne er på et 2-sidet opslag og illustreres med tegninger, skærmbilleder og professor Willow, som giver gode råd. Første halvdel afsluttes med en quiz med 20 spørgsmål med afkrydsningsmuligheder. Anden halvdel af bogen er gennemgang af alle Pokémons i en Pokédex-logbog. Her opfordres man til at skrive findested, level osv. Sidste side er et Toptræner-certifikat og nederst er quizsvarene.

Bogen er flot og farvestrålende. Der er mange gode råd og konkrete idéer til at udvikle sig gennem spillet. Pokédex-logbogen med oversigten over 151 Pokémons er fin og kan motivere til at fortsætte spillet og eftersøgningen efter flere Pokémons.

Bogen ligner meget Bliv en mester i Pokémon Go. Denne er dog mere overskuelig med kortere tekstbokse og flere tegninger. Bøgerne supplerer hinanden og kan dække både behov for meget viden om spillet samt overskuelighed.



Informationer og udgaver