Politikens store italienske kogebog

Endnu en, endda "stor", italiensk kogebog. Har vi ikke nok af dem? Måske, i alt fald er udvalget stort, også af de "store". Ascehougs store italienske kogebog (1999), Carluccio's italienske køkken (1998), Det kulinariske Italien (2000), Det ægte italienske køkken (1997). Alligevel er der gode grunde til at føje endnu en titel til rækken. Ikke så meget fordi samlingen af opskrifter er særligt original, med de eksisterende bøgers udvalg er det svært at forlange, omend forfatteren sætter sine egne fingeraftryk, men fordi bogen er et fund for amatørkokke. Ikke alene er opskrifterne klart opstillede, omhyggeligt beskrevne og lette at følge, også de mere krævende. De ledsages af trin-for-trin billedserier med instruktioner i de basale køkkenkunster, som de fleste kogebøger forudsætter bekendt, men som kan være en lammende hindring for de generationer, der nok sætter pris på god mad, og gerne vil bruge tid på at tilberede den, men ikke har fået den grundlæggende viden ind med modermælken. Flot er den, selvfølgelig, med farvebilleder og fancy opsætning, men den har alle muligheder for at blive mere end blot en pynte/pralegenstand i de unge hjem. Og så er italiensk mad jo ikke bare velsmagende og spændende, men også sund.

Læs hele vurderingen