Kyrklunds bøger handler om livets forgængelighed og døden. De er alle meget korte og meget mærkelige. Hans sidste bog, Polyphem forvandlet, er en række variationer over dette tema, snart tragiske, snart ironiske, med motiver fra den græske mytologi, fra østerlandsk tænkning og fra nutidens Sverige. Men alle disse forvandlinger, lignelser og parabler er blot dele af én stor forvandling, selve levnedsløbet, her sammenfattet i billedet af kæmpen Polyphem, der ved svig og list blev blindet af en rotte ved navn Odysseus - digterens undsigelse af det vesteuropæiske menneskes ensidige dyrkelse af intellektet. Kyrklund skriver krystalklart med en matematikers præcision, men hans tankeverden er uendelig som digterens, hævet over tid og sted. Han opfylder faktisk de krav, Rilke stillede til et digt: det skulle være uden nogetsomhelst overflødigt og privat føleri, selve kernen. Det turde være en sjældenhed selv hos en stor digter.