Ponyo på klippen ved havet

Troldmanden fra Tokyo kalder man kærligt instruktøren Hayao Miyazaki, hvis tegnefilm da også mest fremstår som den rene magi. De placerer ofte et barn i centrum og fortæller en historie, som sprudler af fantasi og eventyr, men som samtidig også beskæftiger sig med såre dagligdags sysler og peger på fundamentale problemer i den moderne verden. Ponyo på klippen ved havet, 2008 er en ægte Miyazaki, et fortryllende mesterværk, der nærmest demonstrerer, hvor rigt barndommens univers kan være hos en klog og følsom filmfortæller. Filmen henvender sig principielt til hele familien, men nogle effektfulde uvejrscener udelukker desværre de yngste medlemmer.

5-årige Sosuke finder en dag et lille havvæsen i strandkanten. Væsenet forvandles til et menneske, og Sosuke kalder sin nye ven for Ponyo. De to børn er straks hinanden meget forbundne. Men Ponyos far er selve havets gud, og han tager sin datter tilbage til havriget. Sådanne venner kan ingen imidlertid adskille, og ved hjælp af magi kommer Ponyo tilbage til landjorden, mens hun rider på en forfærdelig flodbølge. Og Sosukes kærlighed gør til sidst Ponyo til et rigtigt menneske.

Med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr Den lille havfrue fortælles en noget kompliceret historie meget enkelt i velsignet børnehøjde. Man kan se Ponyo på klippen ved havet som en slags poetisk labyrint, der står i skærende kontrast til Walt Disneys bastante fortolkning af samme H.C. Andersen-eventyr.

Et filmkunstværk og altså et klart must.

Læs hele vurderingen