Professor Mogens Krustrup fremlægger her en undersøgelse af den schweizisk-franske arkitekt og billedkunstner Le Corbusiers monumentalmaleri udført i 1962 på porten til parlamentsbygningen i Chandigarh i den indiske delstat Punjab. Ifølge forfatteren ikke en fortolkning, men en tydning (en sproglig analyse) af det komplicerede symbolsprog, som Le Corbusier benyttede såvel på dette hovedværk, som gennem hele sin kunstneriske produktion. Alle enkeltmotiver på det 110 m store delvis abstrakte emaljemaleri gennemgås. Analysen er baseret på studier i Chandigarh og i Fondation Le Corbusier i Paris. Med et stort noteapparat med henvisninger til alle dele af Le Corbusiers virke, og med flere hundrede fotografiske gengivelser af malerier, breve og hidtil ikke publicerede skitsebøger virker den meget overbevisende. Tekst på dansk, fransk og engelsk. Bogen henvender sig til fagfolk, arkitekter, kunstnere, kunsthistorikere, men er man fortrolig med Le Corbusiers produktion, kan den brugessom en nøgle til et spændende, men meget komplekst kunstnerisk univers.