Den amerikanske forfatters debutroman fra 1990 er en gedigen krimi med en kvindelig retsmediciner som hovedperson. Den foregår i Richmond, Virginia, på det retsmedicinske institut, hvorforfatteren i øvrigt selv har været ansat. Alle er opskræmt af nogle ualmindeligt bestialske kvindemord, og pressen og diverse involverede myndigheder beskylder hinanden for at vanskeliggøre ogforkludre opklaringsprocessen. Men alle kan enes om at pege på den ledende retsmediciner Kay Scarpetta som syndebuk: hun er ung, smuk, blond, kvinde... og dermed inkompetent i en traditionelmandsdomineret verden. Dybt seriøst involverer hun sig i jagten på morderen og indvier undervejs læseren i sit makabre og videnskabeligt avancerede arbejdsområde. - Plottet er spændende ogopklaringen omhyggeligt metodisk og overbevisende baseret på højtudviklet teknologi. Bogens mange personer bliver tegnet godt, og der åbnes også for et kig ind til Kays privatliv, hvor især hendes10-årige begavede niece spiller en vigtigrolle i forbindelse med opklaringen. En kvalitetskrimi, der rummer mere analyse end action, men har uhygge og gru nok.