Skibby-krønikens forfatter, Poul Helgesen, kunne have været den danske reformations store skikkelse, havde det ikke været for hans hidsige temperament. Mysteriet om, hvad der blev af ham, oghvorfor krøniken slutter bogstaveligt talt midt i en sætning for derefter at blive muret inde bag alteret i Skibby Kirke er aldrig løst. Bent Noer giver her et bud på, hvad der blev af denstridbare teolog. Bogen bygger på historiske kendsgerninger fra perioden 1534-35. Men Noers forklaring på Helgesens forsvinden fra arenaen er ren fantasi. Han lader ham trække sig tilbage til entilværelse som kræmmer i Varberg. - I betragtning af tidens mylder af dramatiske begivenheder indeholder bogen ikke megen dramatik. Et håndgemæng med Hans Tavsen, en sejlads til Varberg medsørøvere i hælene samt et par drabelige orddueller med Roskildebispen Joakim Rønnov. Men ikke mange detaljer om det kolossale ragnarok, der hærgede Danmark under Grevens Fejde. - Bogens dialog eren mundret blanding af nutidsdansk ogsamtidige vendinger. Miljøskildringerne i præstegårde og blandt almuen er nok det, der fungerer bedst i romanen. Men alt i alt appellerer bogen primært til ensnæver kreds af historieinteresserede læsere, der på forhånd er udstyret med paratviden om reformationstidens Danmark.