Bøger / faglitteratur / billedværker

Poul Isbak - billedhugger


Beskrivelse


Gengivelser af en række af billedhuggeren Poul Isbaks (f. 1953) skulpturer giver sammen med to tekster et billede af kunstnerens værk fra akademitiden til i dag.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. dec. 2009

af

af

Kirsten Emdal

d. 15. dec. 2009

Denne bog henvender sig til de læsere, som gerne vil vide mere om billedhuggeren Poul Isbak.

Kunsthistorikeren, professor dr.phil. Øystein Hjort står for teksten i denne bog, og det i sig selv borger for kvaliteten. Hovedparten af teksten består af en samtale mellem Øystein Hjort og Poul Isbak. Bagerst i bogen har forfatteren en kort artikel, som opsummerer motiverne i Poul Isbaks skulpturer. Derudover er der et ultrakort engelsk resumé, en fortegnelse over Isbaks værker fra 1970 til 2008 (alle illustreret med små fotos) og en liste over udstillinger, udsmykninger, udmærkelser m.m. Det er dog først og fremmest de meget flotte fotografier af Piotr Topperzer, som bl.a. er kendt for bogen Svinkløv Badehotel, 2008, der præger bogen. Der gives en beskrivelse af Poul Isbaks kunstneriske liv som elev på Kunstakademiet, hans studierejser og hans glæde ved at arbejde hovedsageligt i granit og marmor. Samtalen mellem Hjort og Isbak er beskrevet som spørgsmål-svar, hvilket ikke fremmer teksten rent sprogmæssigt. Bogen er udgivet af det fynske Galleri5000, som efterhånden har udgivet en del flotte kunstnerportrætter.

Der foreligger ikke andre store værker om kunstneren Poul Isbak, så denne bog udfylder absolut et tomrum.

Meget flot bog, hvor det især er layout og de mange flotte fotos, der imponerer. Tekstdelen i bogen fylder ikke meget rent sidemæssigt, men man får et godt indblik i kunstnerens virke - en anerkendt kunstner, som mange dog ikke kender.


Berlingske tidende

d. 19. mar. 2010

af

af

Torben Weirup

d. 19. mar. 2010



Informationer og udgaver