Film / fiktion / tv-serier

Power. Disc 1


Beskrivelse


James "The Ghost" St. Patrick er natklubsejer og familiefar. Men han er også en skrupelløs narkohandler, der har store ambitioner i New Yorks underverden. Men myndighederne er på sporet af "The Ghost", og det hele intensiveres, da James indleder en affære med den kvinde, der er på sporet af ham!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2017

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 15. nov. 2017

Stoffer, sex, natklubber og gangstere. Der er gang i gaden i dette krimidrama, der udspiller sig i nutidens New York. Til seriefolket der godt kan lide gangsterfilm.

Seriens omdrejningspunkt er James "The Ghost" St. Patrick der på overfladen styrer en natklub og er familiefar, men som i virkeligheden er en udspekuleret narkohandler. Ved sin side har James barndomsvennen Tommy og konen Tasha. Man da James indleder en affære med en gammel flamme, Angela, der arbejder for en politienhed der forsøger at optrevle narkobanderne, intensiveres handlingen. Første sæson, der tæller otte afsnit, afsluttes med et mislykket attentat på James og anden sæson, der tæller 10 afsnit, starter hvor første sæson slutter. I anden sæson skrues der op for dramaet, mens James stiger i graderne og tiltrækker mere og mere opmærksomhed fra andre bander, mens han skal navigere i det spind af løgne han selv har skabt. Der er også produceret en tredje og fjerde sæson.

Serien starter svagt. Klicheerne står i kø og skuespillerne rammer ikke de rigtige toner. Men som vi nærmer os afslutningen af første sæson, tager den for alvor fat. Og specielt anden halvdel af sæson to er ganske fremragende. Dramatisk, sexet og blodig, præcis som en gangsterfortælling skal være.

.