Bøger / faglitteratur til børn / øvelser

Power Pause


Beskrivelse


Bevægelsesprogrammer som på en nem måde kan bringe fysisk aktivitet ind i klasseværelset og i undervisningen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juli 2005

af

af

Henrik Munch Halvorsen

d. 19. juli 2005

De fleste lærere kender problemet med begyndende uro blandt eleverne kort tid efter undervisningen er påbegyndt. Koncentrationen og fokus forsvinder hos eleverne og de begynder at sidde uroligt på deres pladser. Power Pause er et bud på, hvordan den begyndende uro hurtigt kan afhjælpes, så elevernes fokus og koncentration kan føres tilbage til selve undervisningen. Bogen er et konkret materiale, som er nemt at gå til. Materialet indeholder 10 korte bevægelsesprogrammer som kan udføres i et fuldt møbleret klasseværelse. Bevægelsesprogrammerne indeholder 5-6 øvelser, som samlet kan gennemføres på 3-5 minutter enkeltvis eller parvis. Øvelserne er sjove at udføre og aktiverer kroppen, samtidig med at hovedet får en pause. For idrætslærere er der intet nyt i øvelserne, men har man ikke idrætserfaring, er bogen fantastisk nem at anvende. Alle øvelser beskrives med en meget letforståelig tekst som suppleres med nogle meget instruktive illustrationer med tændstikmennesker. Materialet er tænkt selvinstruerende, så eleverne derved får mulighed for at instruere hinanden og så de elever, der bliver tidligt urolige, selv kan udføre øvelserne uden for klasselokalet. Bogen er velegnet til skolebrug og kan derudover anvendes i institutioner.