Den onde Lord Drakkon, en Power Ranger fra en anden verden, vil erobre hele universet - og kun heltene fra Power Rangers kan stoppe ham! Et 2D tag-team kampspil for Power Rangers-fans.
I "Power Rangers - battle for the grid" kan du enten kæmpe mod computerstyrede fjender i flere spilmodes, eller mod andre spillere lokalt og online. I hver kamp kan både du og din modstander undervejs skifte mellem tre karakterer at kæmpe med, også direkte som led i en serie af angreb, hvilket giver forskellige taktiske muligheder. Denne udgave er en opdateret udgave 2.0, der modsat lanceringsudgaven indeholder bl.a. en Story Mode med animerede filmsekvenser (uden stemmeskuespil), flere spilbare karakterer inkluderet (15 i alt), flere arenaer at slås i samt forbedringer af online-delen. Sprog: Engelsk.
Ultimativt er spilet mest for fans af Power Rangers-universet. For andre spillere vil interessen dale hurtigt. Læringskurven er stejl, meget lidt forklares fra start, og i historie-delen savner man mere lyd, fremfor replikker kun i form af tekst. Og der findes både flottere, fyldigere og mere tekniske kampspil fra de seneste år - også på bibliotekernes hylder. PEGI: 12 og ikon for vold, og spillets gameplay og vejledninger kan magtes fra 12 år.
Andre kampspil med lignende tag-spilmekanikker og farverige karakterer er BlazBlue cross tag battleMarvel vs. Capcom - infiniteMortal kombat 11 (Playstation 4) eller Marvel vs. Capcom - infinite (Playstation 4). Ift. kampspil for et mere voksent publikum findes det langt overlegne Mortal kombat 11 (Playstation 4)Andre kampspil med lignende tag-spilmekanikker og farverige karakterer er BlazBlue cross tag battle (Playstation 4) eller (Playstation 4). Ift. kampspil for et mere voksent publikum findes det langt overlegne Mortal kombat 11 (Playstation 4)Andre kampspil med lignende tag-spilmekanikker og farverige karakterer er BlazBlue cross tag battle (Playstation 4) eller Marvel vs. Capcom - infinite (Playstation 4). Ift. kampspil for et mere voksent publikum findes det langt overlegne (Playstation 4).