"Karambolage formår, trods sit ellers knap så konceptuelle narrativ at skabe lydbilleder, der ikke sætter bandet i forlængelse af noget, der specifikt er hørt før ... Albummet består af seks individuelle sange, der på sin vis omfatter hver sin komposition, men Karambolage befinder sig konstant i samme stemningsbillede, der skaber et sammenfattet værk".
"Karambolage viser, at de der forsangere slet ikke er nødvendige for at lave en fed plade med en stemning, der er til at tage og føle på. På Prås får lytteren lov til at danne sig sine egne billeder ud fra musikken, og dette gøres heldigvis forholdsvist let, grundet albummets dejlige naturlige struktur og musikalske fokus. Gruppen leverer et lækkert velspillet album, der dog til tider godt kunne bruge lidt mere af netop musikalske- sammenstød eller konflikt, noget mere Karambolage; tak!".
"Isoleret set er der ingen af delene på Prås, som Karambolage kunne have gjort meget bedre - måske lige "Støvet", men ingen regel uden undtagelse. Problemet med pladen opstår, når de enkelte dele skal sættes sammen til et komplet nummer. Fuzz-proggen er det ene pletskud efter det andet, post-rocken maler storslåede billeder af Det Vilde Vesten, men sat sammen fungerer det ofte lige så godt som en DeLorean i 1885".