Bøger / skønlitteratur / roman

Præsten i Mitford


Beskrivelse


Præsten i Mitford - et meget venligt menneske i en idyllisk lille by - oplever pludselig forskellige hyggelige, romantiske og lidt vanskelige ændringer i sit liv. Og han kan lide det ...

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2001

af

af

Helle Winther Olsen

d. 10. okt. 2001

Pastor Tim er det centrale, venlige omdrejningspunkt i såvel Lord's Chapel menigheden i landsbyen Mitford som i denne hyggelige gammeldags roman fra før verden gik af lave. Der er noget så umiskendeligt engelsk med duft af hjemmelavet mad, roser og stedmoderblomster over romanens hele stemning, at man bliver overrasket over at finde ud af at handlingen faktisk foregår på en amerikansk lokalitet og at der også er tale om en nutidig historie. Uden at forhaste sig fortæller romanen om den pligtopfyldende pastor Tims store og små meriter i forholdet til sine sognebørn. Han er en ugift mand på 60 år, som er ved at føle at tiden er inde til en forandring - måske ægteskab? Men jo mere han forsøger at tænke på sig selv, jo mere kræver sognet ham og hans aktive indsats og stillingtagen til både personer og sager. Pastoren er en sympatisk, humoristisk mand med en flok farverige sognebørn under sine vinger. - Der er en mild, lun og lidt naiv stemning over bogen som er enkelt fortalt og sat med en læselig sats. Appel til dén ældre generation læsere der sætter pris på det uskyldige landsbybillede sat ind i en nutidig ramme.