Praise & blame

"Selvom det er svært at komme uden om Cash-sammenligningen (pladen afrundes sågar af to sange, som den afdøde countrylegende fortolkede på dennes to seneste plader), så må der i de mere rockede sange også trækkes en parallel til simpliciteten og nerven i Elvis' 68-comeback-show. For at opsummere; Praise & Blame er ingen joke, men der er masser at smile af på Tom Jones' stærkeste udspil i et årti".

"Alt sammen fremspillet med hjælp fra superkræfter som Gillian Welch og Booker T. Jones, men vedkommende endsige bevægende bliver det bare aldrig, og det er som om, sangene ikke sidder dybt nok i Tom Jones. Ja, som om han ikke har fået dem under huden og ind i hjertekulen".

Læs anmeldelse

"Dermed kan man sagtens parkere pladen side om side med de succesrige album med fortolkninger, som Johnny Cash indspillede til sidst i karrieren og livet. De plader lød, som om de virkelig betød noget for manden i sort. Den samme oplevelse har man med sangene på "Praise And Blame"".

"Problemet er nemlig, at den gode (og efter sigende ret lykkelige) Jones slet ikke lyder så trist og vemodig, som sangene »What Good Am I« og »Ain't No Grave« antyder. Og resultatet er, at Jones mest af alt lyder, som om han - som et par alt for store bukser - prøver et Johnny Cash-album på - bare for at se om det passer".

"De fire sange, som Jones & Johns sammen har skrevet til lejligheden, og som afslutter albummet, ligner stilsikre pasticher snarere end den ægte vare. Hvilket på en måde er hele albummets overordnede problem. Er man fan af Tom Jones, vil man have god grund til at glæde sig over, at han er i fin form og har mod på at prøve noget nyt. Men jeg synes ikke, at ' Praise & Blame' hverken målt på stil, styrke eller inderlighed har den nødvendige gennemslagskraft".