Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Pretties


Beskrivelse


Science fiction. Tally har underkastet sig operationen, som skal gøre hende smuk. Samtidig er der blevet foretaget et indgreb, der får hende til at glemme sit tidligere liv. Et budskab fra fortiden kaster hende ud i en kamp på liv og død.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2011

af

af

Ulla Møller

d. 26. jan. 2011

For store børn fra 12 år og unge voksne, der kan lide en spændende science-fictionroman, der på mange måder skildrer genkendelige problemstillinger. Det er en forudsætning at have læst første del, Uglies, af de foreløbigt fire titler om hovedpersonen Tally.

Scott Westerfields serie går sin sejrsgang verden over og har ligget på New York Times bestsellerliste i knapt et år. Tally, hovedpersonen fra Uglies, er blevet smuk, men da hun underkastede sig operationen, blev der samtidig foretaget et hvidt snit, så hun glemte sin fortid og de mål, hun havde sat sig. Hendes udseende er perfekt, hun er populær, kort sagt er hun er alt det, hun altid har drømt om. Men under overfladen, bag festerne og morskaben, nager fornemmelsen af, at der er noget galt. Et budskab fra fortiden fortæller Tally, hvad fejlen med hendes nye liv er. Nu må hun enten glemme sin viden eller kæmpe for sit liv, for magthaverne ønsker ingen, der besidder den viden, hun har. Bogen er et gensyn med de mange personer fra første bind, handlingen er medrivende, og trods omfanget er bogen ret hurtigt læst. Slutningen er åben, og læserne må spændt vente på de følgende bind.

Bogen er en dyster skildring af et fremtidigt samfund. Noget tilsvarende finder man i Ellen Dee Davidson Stjålne stemmer, 2010. En anden eventyrlig ungdomsroman med skønhed som tema er Gail Carson Levine Skønnest, 2007.

En vellykket toer i en en serie, som beskriver unge menneskers venskaber og drømme i et fremtidsunivers.


Weekendavisen

d. 11. feb. 2011

af

af

Damian Arguimbau

d. 11. feb. 2011