Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Prinsesse Enhjørning - Det Mørke Palads


Beskrivelse


Fantasy. På jagt efter Valmues navnesmykke går Kry, Bregne og Ena i fælden på den onde Skarntydes palads. Skarntydes mål er at overtage magten over Storskoven, og hendes trolddomskraft skal opsluge alle væsener, så de bliver hendes bytte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2016

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 17. feb. 2016

Elverpigen Valmue har mistet sit navnesmykke og ligger nu bevidstløs. Skovtrolden Kry, elveren Bregne og enhjørningen Ena går i fælden på den onde Skarntydes palads. Mon Ena kan overvinde Skarntydes trolddom? Læs selv for børn fra 9 år.

3. del i serien "Prinsesse Enhjørning". I indledningen kan du læse om seriens indhold. Enhjørningen Enas opgave er at passe på skovens væsener, mens kongen er borte, men desværre hersker der stadig en ondskab i Storskoven. Fremmede mænd bærer elverpigen Valmue gennem skoven på en båre. Efter Ena, Bregne og Kry har kæmpet mod og jaget mændene bort, opdager de, at Valmue har mistet sit magiske og livgivende navnesmykke. I deres jagt på dette går de alle tre i fælden på den onde Skarntydes palads. Skarntyde vil have magten over hele skoven, og hendes trolddomsmagt skal opsluge alle, så de bliver hendes bytte. Flere bind i serien er på vej.

Spændende fantasyhistorie for dig, der elsker at læse om kampen mellem det gode og det onde. Bogen har mange farverige illustrationer, der hjælper til med at fortælle historiens magiske univers. Omslaget viser også de godes kamp mod de onde - her Skarntyde og hendes sorte mænd der kæmper mod elverdrengen Bregne og enhjørningen Ena. Teksten er let at læse (lix 23). Bogen kan læses uafhængigt af foregående bind.

Læs også forfatterens serie "Elverdronningens riddere", der ligeledes foregår i et magisk univers.