Prinsesse Langskæg

Denne debutbilledbog handler om misundelse, drømme og drilleri. Handlingen er henlagt til et eventyrunivers, uden at det egentligt indeholder alle eventyrelementerne. Prinsesse Rebekka vågner en morgen med skæg, som ikke kan klippes af. Hendes bror, prins Henning, der altid gerne har villet være en frø, prøver at hjælpe hende. Herefter introduceres hans tro følgesvend, Drillepinden. Det besluttes, at de må gå til Søheksen. Hun har kæmpevorte på sin næste, og derfor har hun givet Rebekka skæg. Drillepinden forskrækker Søheksen, så hendes vorte eksploderer og ud kommer der hundredvis af små frøer. Prins Henning hopper med frøerne og udlever sine drømme, prinsesse Rebekka slipper af med sit skæg, som bliver til kongens paryk. Alt ender lykkeligt. En noget spøjs og ind i mellem lidt usammenhængende historie, som dog i den grad bæres frem af billederne, der er udfordrende, skæve og sprælske og tydeligt viser, at forfatteren er billedkunstner. Billederne dækker fint tekstens indhold. Højtlæsning for 3-6 årige. Bogen kan selvlæses fra 3. klasse.

Læs hele vurderingen

Lars Nørgaard er billedkunstner, og hans første billedbog er en absurd nonsensfortælling i eventyrgenren. Men handlingen virker rodet og så speciel og anderledes, at den ikke rigtig fænger hos læseren. Den er mere fjollet end rigtig morsom og spændende. En prinsesse vågner en morgen med et granvoksent fuldskæg. Sammen med sin frøagtige bror og hans ven drillepinden går hun ud i billedskoven, hvor søheksen bor. Søheksen er sur over den kæmpevorte, hun har på næsen, og har derfor givet prinsessen skæg. Men drillepinden forskrækker heksen, så vorten eksploderer og sender en masse små frøer ud. Heksen bliver glad og klipper skægget af, prinsen lever sin drøm om at blive frø ud ved at flytte sammen med frøerne. Drillepinden finder sit forsvundne far og mortræ, og prinsessen forærer sin skaldede far skægget. Da det bliver vinter, rykker prinsen og frøerne ind på slottet, og alle er glade og tilfredse. Illustrationerne passer godt til handlingen. Det er spinkle og livlige tegninger med stærke og klare farver og motiver lige så absurde som teksten. De er fulde af sjove og mærkelige detaljer og hentydninger til kunstnerens øvrige værker. Bogens sprog er enkelt og mundret, og den kan bruges til oplæsning til 4-årige fans af vrøvlehistoirer.

Læs hele vurderingen