Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Prinsesse Puttenutte og sandheden om babyer (i al sin gru)


Beskrivelse


Der er flyttet en baby ind i mors mave. Prinsesse Puttenutte undrer sig over, hvordan sådan en baby er kommet derind? Og hvordan mon det bliver, når den kommer ud? Billedbog for 4-6-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. jan. 2023

af

af

Marianne Agger

d. 13. jan. 2023

Der er flyttet en baby ind i mors mave. Prinsesse Puttenutte undrer sig over, hvordan sådan en baby er kommet derind? Og hvordan mon det bliver, når den kommer ud? Billedbog for 4-6-årige.

Prinsesse Puttenutte kendes fra højtlæsningsbøgerne om hende, hvoraf nummer fire i serien hedder Prinsesse Puttenutte og den himmelråbende uretfærdighed Bogen her henvender sig til en lidt yngre aldersgruppe. Den begynder med en oversigt over og en beskrivelse af Prinsesse Puttenuttes familie. Puttenutte skal være storesøster. Hvordan er det gået til, at der pludselig er en baby i mors mave? Moster Supersej har en skør forklaring på det, men Puttenuttes mor giver den sande forklaring. Puttenutte følger sin mors graviditet nøje. Hun er bange for, at hendes forældre vil glemme hende, når de får babyen. Men hun ender med at blive meget glad for sin lillebror.

Familieforøgelser kan forklares og illustreres på mange måder. Her gøres det på en herlig, sjov og super charmerende måde. Det er nogle geniale tegninger af Puttenuttes bekymring, glæde, vrede og andre følelsesudbrud og morens voksende mave med kig til babyen indeni. Sproget matcher perfekt den humoristiske, finurlige og følelsesladede billedside. Her er kærlighed og varme for fuld skrue.

Bogen kan bruges som introduktion eller supplement til serien om Prinsesse Puttenutte. Der findes mange billedbøger om emnet, fx Sandheden om babyer.



Informationer og udgaver