Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Prinsessen og troldungen


Beskrivelse


Billedbog. Der var engang en sød og køn prinsesse, som elskede sin far og mor. Men en dag blev alting anderledes. Pludselig skulle en rædsom troldunge BO hos dem ..!

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 1998

af

af

Susanna Christensen

d. 10. sep. 1998

En bog for alle arme storesøstre - og hvilken flot debut af Lene Langkow Saaek!! Hun har lavet en billed-og oplæsningsbog med både humor, alvor og vid, der bredt rammer børn fra 4-9 år. Bogen har charmerende, originale og herligt karikerede s/h stregtegninger. En "stakkels" prinsesse med krone og en lille led, troldunge med spidse ører og sågar en hale. De s/h tegninger på hveranden side har skyggeeffekter i gråtoner. Hver tegning er placeret på en baggrund i flere lag lavet med grafiske effekter, der virker som en ramme. Billederne udvider en spændende og bevidst overdreven tekst fuld af ironi. Historien rummer elementer direkte fra folkeeventyrerne, kombineret flot med moderne sprogbrug. Temaet er søskende- jalousi. Storesøsteren følger sine følelser og bortfører den lille forkælede troldunge helt. Den låses inde på et hemmeligt sted i et gammelt skur! Det gyser helt ned i maven! Hun redder dog selv i sidste øjeblik sin lillesøster fra et uhyre - man er vel en storesøster! Historien ender med SMÆK-KYS. Sympati og synsvinkel i bogen ligger hos storesøster. Hos mine to piger på 4 og 8 år, som er storesøstre til en lillebror, var der stor genklang! Bogen formår, som i de bedste eventyr, at lære børn noget om deres egne tanker og følelser, mens de underholdes.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 1998

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 10. sep. 1998

Forsidens knaldrøde farve med sort kontrast fanger straks læserens opmærksomhed, og det modsætningsfyldte fortsætter med at være kendetegnende. I en eventyrramme fortælles en tankevækkende, lille historie om en storesøster - i skikkelse af en yndig prinsesse, der har uendelig ondt af sig selv, fordi huset invaderes af en ny baby - en fæl troldunge. Dette anmasende væsen kiler sig efter prinsessens mening ind i familien og ødelægger alting. De søde og sjove illustrationer er udført med en ganske tynd, spids, letrystet tuschstreg - holdt i sort og hvidt. De harmonerer fortrinligt med bogens tone og den forurettede, overeksponerede storesøster. Heldigvis slutter bogen med, at de to søskende forenes i knus og smækkys. Bogen føjer sig til andre nyudgivelser i dette efterår om samme emne, søskendejalousi. Der er masser af befiende humor i bogen, der bevæger sig på kanten af det mere crazy. Forf. er debutant. God til oplæsning. God til forældre. Og til 4-7-årige storesøstre/brødre.


Politiken

d. 21. okt. 1998

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 21. okt. 1998


Berlingske tidende

d. 1. feb. 1999

af

af

Eva Glistrup

d. 1. feb. 1999



Informationer og udgaver