Prinsessen på ærten

Selv om eventyrdigteren er på forsiden med silkehat og det hele, er det nu mere Karrebæk end det er Andersen i denne muntre parafrase over det kendte eventyr. Det er en lystig billedfortællingtil oplæsning fra inden skolealderen og til selvlæsning fra omkr. 3. klasse. Og den bliver ikke ringere, hvis originalen er kendt i forvejen. Teksten er i verssatte, varierede blokke indpasset ibillederne, der er over hele opslag. Den fortæller i et friskt og uimponeret sprog om den kønne og kække pige af folket, der altså vil være prinsesse. Og når hun nu ikke er født til det, må hungifte sig til det. Hun leder længe uden held efter sin ideelle drømmeprins. Da hun våd og forkommen kommer til det rigtige slot, bliver prinsen straks aldeles forelsket i hende, men først da pigennæste morgen er gul og grøn efter at være faldet ud af sengen, får han lov af sin dronningemor, som tror det er ærten, der er årsagen. Så vi indser, at uden held har forstanden ikke en chance.Illustrationerne er sjove,men har ikke så meget af den muntert absurde galskab som tit er i DKs billeder. De svinger perfekt til historien med store overskuelige optrin i glade farver og lyseomgivelser med indklippede farvefotostumper.

Læs hele vurderingen

Umiddelbart kan jeg ikke huske andre end Disney, der har turdet at ændre radikalt i H.C. Andersens eventyr. Nu har Dorte Karrebæk vovet pelsen, taget godt fat i Prinsessen på ærten,moderniseret eventyret og vendt det hele temmelig meget på hovedet. Her er det en yndig ung pige, der ønsker prinsessestatus, og derfor drager land og rige rundt for at finde en egnet prins. Menresterne af verdens prinsestand er i en sørgelig forfatning og ønsker tillige ikke en pige af folket. På et slot en uvejrsnat er der en prins af den rette støbning, men hvis mor harægte-prinsesse-svigerdatter-ønsker. Dronningen sætter pigen på den velkendte ærte-prøve, som hun består takket være en oprørsk seng. Brylluppet kan stå, - alle har fået, hvad de ville have. Morale:Uden lidt held har forstanden ikke en chance. Bogen fungerer bedst på det ill ustrati ve plan. Dorte Karrebæks tegninger, som her er fremstår enklere, end vi normalt ser dem, fortæller historienlige ud ad landevejen. Tekstdelen er langtmere kompleks; moderne tider blandes for alvor med de gamle 'eventyrlige', og det kniber med logikken hvis man tager historien for andet end pålydende.Sprogligt derimod klinger det fint, helt i den gamle digters ånd. Måske Dorte Karrebæk som Disney næste gang skulle gå mere radikalt til værks? Den gyldne middelvej er flot at skue, men ikke nogenubetinget succes. Fra 4-5 år.

Læs hele vurderingen