Umiddelbart kan jeg ikke huske andre end Disney, der har turdet at ændre radikalt i H.C. Andersens eventyr. Nu har Dorte Karrebæk vovet pelsen, taget godt fat i Prinsessen på ærten,moderniseret eventyret og vendt det hele temmelig meget på hovedet. Her er det en yndig ung pige, der ønsker prinsessestatus, og derfor drager land og rige rundt for at finde en egnet prins. Menresterne af verdens prinsestand er i en sørgelig forfatning og ønsker tillige ikke en pige af folket. På et slot en uvejrsnat er der en prins af den rette støbning, men hvis mor harægte-prinsesse-svigerdatter-ønsker. Dronningen sætter pigen på den velkendte ærte-prøve, som hun består takket være en oprørsk seng. Brylluppet kan stå, - alle har fået, hvad de ville have. Morale:Uden lidt held har forstanden ikke en chance. Bogen fungerer bedst på det ill ustrati ve plan. Dorte Karrebæks tegninger, som her er fremstår enklere, end vi normalt ser dem, fortæller historienlige ud ad landevejen. Tekstdelen er langtmere kompleks; moderne tider blandes for alvor med de gamle 'eventyrlige', og det kniber med logikken hvis man tager historien for andet end pålydende.Sprogligt derimod klinger det fint, helt i den gamle digters ånd. Måske Dorte Karrebæk som Disney næste gang skulle gå mere radikalt til værks? Den gyldne middelvej er flot at skue, men ikke nogenubetinget succes. Fra 4-5 år.