Prinsessens dagbog

Som de fleste teenagere er også Mia Thermopolis utilfreds med sit udseende. Hun går i 1. g, er en meter og firs og flad som et strygebræt. Bor hos sin kunstnermor, der er mere kunstner end mor. I indledningsafsnittet forærer hun Mia en dagbog, hvor hun vil have datteren til at skrive om sine følelser. Det gør hun, men dagbogen indeholder også notater fra skolen, huskesedler, lister over de lækreste drenge, lister over ting der skal gøres og så videre. Mias far bor i Genovia, hvor han er politiker - tror Mia, indtil han en dag fortæller hende, at han er fyrste, og at hun er prinsesse. Faderen har haft testikelkræft og kan ikke få flere børn, så hun er enearving til fyrstendømmet Genovia. Den dominerende farmor giver hende "prinsessetimer" og får forbedret hendes udseende. Pinligt. Hun bliver uvenner med bedsteveninden, har store problemer med matematik og matematiklæreren, der efter en forældresamtale inviterer moderen ud og bliver hendes faste partner. Der er misforståelser, konflikter, følelsesudladninger og barokke situationer i denne noget specielle ungdomsbog, der bevæger sig på det lette plan med en del gentagelser og ungdommelige udtryk. Bogen henvender sig til unge, der kan lide at læse om gymnasieungdomsmiljø i USA - 7. klasse og opefter.

Læs hele vurderingen

Ungdomsbog af amerikansk oprindelse, ifølge Danbib nr. 1 af 3. En dagbog i den humoristisk navlebeskuende stil, i slægt med Bridget Jones', "skrevet" gennem en månedstid af en 14-årig New York'er. Hun er et tårnhøjt helvede uden bryster - dvs. uden for enhver popularitetsskala - og vildt betaget af skolens lækreste fyr, der selvfølgelig viser sig at være en halvhjernet nar; til gengæld kan venindens nørdede storebror både snakke og danse og er hemmeligt lun på heltinden, så her slutter dagbogen. Mere usædvanlig er parallelhistorien, hvor farmands rang som fyrste i en fiktiv klon af Monaco afsløres for den ganske uvidende uægteskabelige datter, der vupti er prinsesse og tronarving. Skrappe farmor dukker op fra Frankrig for at lære hende prinsessemanerer, mens medierne roterer omkring begivenheden. Det sidste giver anledning til lidt satire omkring mediehalløjet og der er situationer af nærmest farceagtig komik, men rigtig morsom bliver bogen sjældent. Den ret absurde prinsessehistorie er desværre fyldt ud med banaliteter og et utroværdigt billede af en pige, som virker yngre end danske 14-årige, men en del vil sikkert underholdes af skrivestilen og/eller fascineres af hendes fokus på tøsefnidder, designertøj og hektisk N.Y.-liv. Fra 12 år.

Læs hele vurderingen