Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Prinsesser


Beskrivelse


Billedbog. 10 sjove råd til hvordan man skal passe sin prinsesse. Tips til påklædning, spisevaner og hvordan man får hende til at sove.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juli 2016

af

af

Helle Laursen

d. 21. juli 2016

Man skal tænke sig godt om, inden man køber en prinsesse, for det er ikke lige til at gøre hende tilpas. Her er 10 lektioner til hvordan du kan gøre din prinsesse glad. For 3-6 år.

Der er mange ting, der kan være rart at få styr på, inden man anskaffer sig en prinsesse. For når hun først er inden for døren, får man travlt. Hun skal jo have noget at spise, selvfølgelig af allerbedste kvalitet. Hun skal have nye kjoler, trænes og have et sted at sove, måske på tyve madrasser. Hver af de 10 lektioner fylder et helt opslag med begrænset tekst på tre til fire linjer. Bogen er indbundet.

En sjov billedbog med mange referencer til kendte eventyr, som eksempelvis "Prinsessen på ærten" og "Askepot". Historien er inspireret af det traditionelle eventyrunivers, men bogens skæve vinkel som en brugsanvisning til hvordan man skal passe sin prinsesse, er fyldt med humor. De farverige illustrationer formidler hver lektion rigtig godt med sin levende streg og underliggende ironi. Der er bagerst i bogen et prinsessegalleri, hvor man blandt andet finder en selvlysende lyserød bobleprinsesse.

Livet som prinsesse er et populært emne for mange billedbøger. Læs fx også Det er mig, som bestemmer! hvor pigen Luisa er prinsessen, der bestemmer alt.