Dette er en meget modbydelig og rystende bog, men desværre er den nok også nødvendig. Forfatteren er fransk socialrådgiver. Midt i 80'erne tilbragte hun et halvt års tid i en flygtningelejr idet nordlige Thailand. Mange børn forsvandt herfra, og hun fandt ud af, at de blev lokket eller ligefrem kidnappet og ført til Bangkok, hvor de enten blev prostituerede eller arbejdede underslavelignende forhold. Børnene, som ofte ikke er mere end 10 år gamle, lever under forfærdelige forhold. De misbruges og mishandles og lever bag lås og slå. Det er umuligt, at sætte tal på, menforf. skønner, at det drejer sig om ca 200.000 børn, og heraf er ca en tredjedel HIV-positive. Det lykkedes hende at rejse penge til Centeret for Beskyttelse af Børns Rettigheder, hvor børnenebliver opsamlet og starter en tilbagevenden til en normal tilværelse, så vidt som det er muligt. Formålet med bogen? Der er flere, bl.a. at gøre opmærksom på børneprostitutionen, at tie ville væredet samme som at acceptere det.Desuden at fortælle, at vi i Vesten er direkte ansvarlige for en del at denne børnehandel, og endelig er bogen vel også en slags terapi for forfatteren selv. Så vidtsom det kan lade sig gøre er bogen skrevet uden at forfalde til det sentimentale, den virker sober og velunderbygget. På dansk findes Charter til Bangkok, 1986 om det samme emne.