Musik / pop

Prism


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2013

af

af

Thomas Tiedje

d. 7. nov. 2013

Katy Perry kaldes tyggegummipop af kritikerne, og hun bliver næppe så stueren, at hun vil optræde på Roskilde Festival ligesom Rihanna gjorde i år. For Perry er klassisk, effektiv mainstream-pop uden svinkeærinder og eksperimenter i slipstrømmen af Lady Gaga og Miley Cyrus, mellem rendyrkede hits og opbagte, sødmefulde bagateller. <i>If it ain't broke, don't fix it,</i> synes mottoet at være, så det svenske producerpar Dr. Luke og Max Martin har nok engang trykket på knapperne. Med herpå er naturligvis singlen "Roar", en effektiv, iørefaldende åbningsmelodi.


Gaffa [online]

d. 21. okt. 2013

af

af

Michael Jose Gonzalez

d. 21. okt. 2013

"Sangene på Prism er målrettede og yderst effektive i al deres insisteren på at sætte sig fast i øregangene som et stykke gennemgnasket Hubba Bubba med modhager. Det kan man så finde behageligt eller ej - og Prism er samlet set en blandet fornøjelse. Værst er de oppustede steroide-ballader, albummet også byder på, såsom den kvalme Unconditionally, By The Grace Of God og Double Rainbow, der klinger klistret og hult i al deres overemotionelle opstyltethed. Det bliver slet og ret kedeligt".


Berlingske tidende

d. 3. nov. 2013

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 3. nov. 2013

"»Prism« ligner i det hele taget et vadested for Katy Perry. Og balladerne er ikke den mest oplagte vej videre frem. Flere af dem er oppustede på en måde, kun amerikanere kan præstere, og italo house-flirten er direkte grinagtig.Den lidt uhøjtidelige og omkvædsstærke sang er derimod stadig dér, hun efter min mening er stærkest, mest smittende".


Jyllands-posten

d. 28. okt. 2013

af

af

Peter Schollert

d. 28. okt. 2013

"Den amerikanske popstjerne Katy Perry står også denne gang sammen med de yderst succesrige producere Max Martin og Dr. Luke. Derfor er produktionerne på det nye opus ikke væsentligt anderledes end på de to forrige album, "One Of The Boys" og "Teenage Dream". Katy Perrys kendetegn har fra succesens begyndelse været hendes råbevokal ... Noget stort kunststykke bliver "Prism" (...) aldrig".


Politiken

d. 28. okt. 2013

af

af

Simon Lund

d. 28. okt. 2013

"Hun leger på skrømt med Østens mystik på 'Legendary Lovers', men ligesom på alle de andre kraftfulde popsange bliver omkvædet blæst igennem. Perry har ikke andre tricks og ender med at løbe rundt i sin endimensionelle stemme som en hamster i sit hjul".