Spil / computerspil

Prison architect


Beskrivelse


Simulationsspil. Tag dobbeltrollen som fængselsarkitekt og fængselsdirektør og sørg for at fangerne har det bedst muligt og at der er nok personale, samtidig med at økonomien i fængslet hænger sammen. Vælg din strategi: vil du styre de indsatte med hård hånd eller vil du reformere fangerne bedst muligt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juli 2016

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 19. juli 2016

Tag dobbeltrollen som fængselsarkitekt og fængselsdirektør og sørg for at fangerne har det bedst muligt og at der er nok personale, samtidig med at økonomien i fængslet hænger sammen. Fra 16 år.

Prison architect er et simulationsspil, hvor brugeren har til opgave at bygge og håndtere et privatdrevet fængsel. Man har til opgave både at fungere som arkitekt på alle fængslets faciliteter og at fungere som direktør der sørger for alt kører som det skal, samtidig med at økonomien i fængslet hænger sammen. Man skal sørge for at der er de nødvendige faciliteter og personale så de indsatte ikke slår hinanden ihjel eller gør oprør, men samtidig skal bundlinjen stemme. Grafikken er i 2D top-down perspektiv med muligheder for hurtigt at zoome ind på den del af fængslet man håndterer. Spillet er på engelsk.

Spillet er amerikansk inspireret og tager udgangspunkt i den ikke specielt humane facon, som man driver fængsler på "over there". Hvis man kan lægge det etiske fra sig, er der tale om et fint og relativet let tilgængeligt spil, som bygger på se stolte traditioner fra Sims, SimCity, Railroad Tycoon m.fl. Den Legofigur-agtige grafik er ikke den flotteste der er set på markedet, og står i underlig kontrast til det noget krasse emne der behandles. PEGI: 16 med ikoner for vold, sex og grimt sprog.

Spilkonceptet minder om andre populære simulationsspil med ressourcestyring på tapetet, blot med grimmere grafik. Her kan nævnes i flæng Sims, Rollercoaster Tycoon og Theme Park.