Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Prøvelsernes huse


Beskrivelse


Athena og William er nu i Mexico for at finde det hendes arkæologmor ledte efter. Men da William falder i en offersø, bliver de kastet ud i det værste eventyr nogensinde.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2012

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 13. mar. 2012

3. del af spændingsserien for både drenge og piger fra 11 år, den klare og dramatiske forside med et pigeansigt i centrum er solidarisk med bogens indhold.

Vi har nu været med de to eventyrlystne - eller måske rettere eventyrramte børn Athena og William i Kina og Egypten, og her er de i Mexico med Athenas far på jagt efter det, hendes afdøde arkæologmor ledte efter. Handlingen fortælles stadig på skift af de to, og den tager straks fart med fundet af et gammelt lig, et styrt ned i en offersø, indespærring i en pyramide og derefter den ene dramatiske scene efter den anden: kviksand, angribende flagermus, fælder, afhuggede arme og til sidst igen en konfrontation med forbryderne fra de tidligere bind. Handlingen beskrives scenisk i korte sætninger med tanker og dialog, og bogen er ikke svær at læse og overkommelig med den forholdsvis store sats. De to hovedpersoner har i dette bind ikke så mange indbyrdes konflikter, her gælder det om at overleve den lange perlerække af farlige situationer. Bogen skal læses i rette rækkefølge, og de mange spørgsmål læseren sidder tilbage med, kræver en fortsættelse.

Bjørn Sortlands Kejserens skat (00/13) er i samme genre, men taler vi om tempofyldt spænding i den lettere ende, så kan Camilla Hübbes SOS Gilleleje-bøger bruges til målgruppen.

De børn, som vil have gang i den fra side et bliver ikke skuffede, og de når knapt at trække vejret, inden bogen er slut. Serien er ren "Indiana Jones-light".


Weekendavisen

d. 20. apr. 2012

af

af

Frederikke Winther

d. 20. apr. 2012


Weekendavisen

d. 27. juli 2012

af

af

Damian Arguimbau

d. 27. juli 2012