En lille samling korte, erotiske noveller til alle der kan lide pikante, men absolut ikke vulgære historier.
Lotte Garbers har her skrevet en lille samling historier, der er rigtig god litteratur samtidig med at de er erotiske. Det er ikke så almindeligt! Hun har tidligere skrevet værker som Hun har det hele og For egen vinding. Skrivestilen er tæt og billedrig. Novellerne er hver for sig en erotisk kvindefantasi, og de kan sagtens stå alene. Fascinerende, pirrende og smukke hver og en.
Erotik for kvinder er en genre, det er frygtelig svært at skrive indenfor, men vi har en del forsøg stående på hylderne. Prøverummet kan sagtens stå distancen, og måske nok har lidt flere udlån i sig end meget andet i denne genre.
En rigtig dejlig lille bog, der vil pynte i enhver (kvindes) bogsamling.