Proleterka

En 16-årig pige tager med sin far på en rejse med skibet Proleterka fra Venedig til Grækenland. Deres forhold er distanceret og formelt, men hun håber måske at blive klogere på ham undervejs. Til læsere af smal, minimalistisk litteratur.

Den unavngivne kvindelige fortæller beretter - med rejsen med Proleterka som omdrejningspunkt - om sin far, som hun dårligt kender, hans bekendtskabskreds, moren, der forlod dem, opvæksten hos mormoren og en familie i opløsning. Samtidig spirer hendes egen unge seksualitet, og hun involverer sig med en officer ombord på skibet. Forfatteren er italiensksproget schweizer.

Med korte, koncise sætninger og antydningens kunst tegnes et interessant og atypisk familiebillede. De hurtige skift mellem 1. og 3. persons-fortæller samt mellem nutid og datid understøtter den næsten usynlige svingen mellem tilstedevær og intimitet på den ene side og betragtning og afstand på den anden. En dobbelthed, som citatet her eksemplificerer: "Min far. Ingen fortrolighed. Og alligevel er der et bånd mellem os som er ældre end os selv. Et kendskab i den totale fremmedhed". Ombord på Proleterka i de 14 dage rejsen varer, tænker, observerer og erfarer den unge kvinde mange ting. Proleterka bliver helt konkret erfaringens sted.

Rejsen til søs samt det komplicerede far/datter-forhold minder på sin vis om klassikeren Homo Faber af Max Frisch - som i parentes bemærket også var schweizer.

Læs hele vurderingen