Prosperos land

Bogen er et langt flow af poesi, hvor sproget i samspil med virkeligheden forsøger at genskabe sig selv. Omdrejningspunktet er et Europa i forandring. Til læsere af eksperimenterende litteratur.

På hver side i "Prosperos land" er der tre små digte på tre linjer, oftest meget korte. Bogen er delt op i fem kapitler, men ser man bort fra kapiteloverskrifterne, kan den læses som ét langt digt. Bogen indgår i forlaget Virkeligs serie "Bestiarium" og er den fjerde bog af Waterhouse som oversættes til dansk.

Som læser må man fornemme sig frem i "Prosperos land", for de enkelte digte hænger tit sammen på ordniveau, men har sjældent et sammenhængende forløb af betydning. Der er en nogenlunde sammenhængende syntaks, men den brydes ofte. De mest fremtrædende ord er nabo, måne, lys, æble. Hvis man er åben overfor den abstrakte betydningsdannelse, som opstår i spejlinger og antiteser, gentagelser og små sproglige chok, har man en fantastisk læseoplevelse foran sig. Der kan pludselig opstå en sammenhæng mellem linjer i forskellige kapitler eller den samme strofe udvikler sig fra digt til digt. At læse er lidt som at svæve, når man har med Waterhouse at gøre. At bogen både indeholder ord på polsk, italiensk og fransk giver fornemmelsen af, at den handler om Europa krydret med noget dybereliggende næsten religiøst.

Vekslen mellem det nære og det abstrakte ser man også hos Søren Fauth i På Jupiter findes fortiden ikke (Biblioteksudgave).

Læs hele vurderingen