Spil / computerspil

Psikyo shooting stars - bravo


Beskrivelse


Shooters. Seks klassiske shoot'em up-spil fra den japanske spiludvikler Psikyo, udgivet i 1990'erne. De fem af spillene, Samurai Aces 1 til 3 samt Gunbird 1 og 2 er traditionelle side- og top-scrollende shoot'em up-spil. Det sjette, Gunbarich, er en Breakout-klon.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2020

af

af

Finn Christiansen

d. 19. feb. 2020

Actionspil. Seks shoot'em up-spil, som oprindeligt er udgivet til arcademaskiner. For unge og voksne fans af klassiske computerspil.

Dette er en samling af seks klassiske shoot'em up-spil fra den japanske spiludvikler Psikyo, udgivet i 1990'erne. De fem af spillene, Samurai Aces 1 til 3 samt Gunbird 1 og 2 er traditionelle side- og top-scrollende shoot'em up-spil, hvor man skal plaffe stribevis af fjender ned og til slut i hver bane nedkæmpe en ekstra stor og vanskelig boss. Det sjette, Gunbarich, er en Breakout-klon med pinball-kontroller og power-ups. Alle seks spil har co-op-mode for 2 spillere, og kan anvendes i TATE-mode, hvor skærmen kan vendes i opretstående format, tilsvarende arcademaskiner. Med i denne version er spillenes soundtracks vedlagt på CD. Teksten i spillene er på engelsk.

De mest kendte spil i denne samling er Gunbird 1 og 2, som samtidig også er blandt de bedste. Klassisk retro-underholdning. Samurai Aces 1 og 2 virker derimod outdatede. Samurai Aces 3 er interessant for inkarnerede arcade-fans, da dette er første release af spillet i konsol-udgave. Den spøjse Breakout-klon Gunbarich er et sjovt bekendtskab, og det jeg brugte mest tid på af de seks spil. Spillene er alle i den høje ende af sværhedsskalaen. Præcision, hurtige reflekser og øvelse er det der skal til, plus evnen til at se stort på tidens tand. Kan magtes fra 10 år. PEGI: 7 og ikon for vold.

Lignende er Psikyo shooting stars - alpha, som har et lidt bedre udvalg af spil.