"Med et par års mellemrum kommer der som regel et hiphopalbum fra England, der fortæller historier fra det kon-fliktfyldte klassesamfund, vi ikke hører om i nyhederne ... Dave, er 20 år, fra Sydlondon og udråbt som en generationsstemme. Bygget op som en terapisession er 'Psychodrama' et vidnesbyrd om en opvækst med brun hud, ingen far og to brødre i fængsel. Dave reflekterer dygtigt med ord, spiller klaver til og får sine ramsaltede bekendelser til at svinge ... Bevidstgørende uden at være prædikende, men stadig så poetisk låst i hiphoppens conscious-tradition, at jeg godt kan savne frisk luft i Daves fortællinger. Men vil du høre andet fra England end fodboldslagsange og politiske tosserier, skal du lytte til Dave".