Bøger / faglitteratur

Psykodynamisk organisationspsykologi. Bind 2 : På mere arbejde under overfladerne


Beskrivelse


Psykodynamisk organisationspsykologi er en naturlig tilvækst og udvidelse af den første bog om feltet. Bind II indeholder nye tilgange til at forstå og udvikle organisatoriske relationer imellem de mennesker, som udgør og skaber organisationen. Bogen er inddelt i fem temaer: •Grupper og organisationer, hvor fokus er på følelser, kultur, mindfulness, negativ formåen og mobning. •Ledelse, hvor postmoderne ledelsesmetoder bringes frem, beskrives og analyseres i forhold til selvstyrende grupper, mentalisering, teamorienteret ledelse og kønsperspektivet på ledelse. •Konsulentperspektivet, som beskæftiger sig med coaching og psykodynamisk konsulentarbejde. •Arbejdskonferencer, som omhandler erfaringer fra udvikling af arbejdskonferencer samt forskning på området. •Refleksioner, som beskæftiger sig med perspektiver på dokumentationsarbejde samt en psykodynamisk belysning af magt. Bogen er skrevet til ledere, mellemledere og konsulenter, som arbejder med ledelse, grupper og dynamiske processer i virksomheder. Bogen kan med fordel også indgå som pensum på relevante videregående uddannelser. Torben Heinskou er overlæge og speciallæge i psykiatri. Steen Visholm er cand.psych., ph.d., lektor ved RUC, uddannelsesleder for Masteruddannelse i Organisationspsykologi ved RUC. Bogens øvrige forfattere er psykologer, læger eller samfundsfagligt uddannede og arbejder alle med organisatoriske problemstillinger som ledere, konsulenter og undervisere i organisationspsykologi.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. okt. 2011

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 26. okt. 2011

Denne bog henvender sig ligesom Psykodynamisk organisationspsykologi fra 2004 primært til en gruppe specialister indenfor området, men emnet er af bred interesse for mange andre, der har en faglig interesse for, hvad der sker i organisationer.

Bogen fortsætter og udbygger, men erstatter ikke det teorigrundlag, der blev etableret med udgivelsen af Psykodynamisk organisationspsykologi i 2004. Denne nye antologi samler sig om 5 temaer: Grupper, ledelse, konsulentperspektivet, arbejdskonferencer og refleksioner. Som i den første del er der tale om en antologi, hvor en række af fagets egne kommer med deres bud på forskellige trends indenfor organisationspsykologien, men den breder sig i øvrigt fra det meget konkrete til det abstrakte. Artiklerne er i sagens natur meget forskellige læsemæssigt, men bør ikke volde målgruppen af teoretisk velfunderede organisationsinteressenter vanskeligheder. Der er som i den første del et forbilledligt register og litteraturlister efter hvert bidrag.

Denne bog udvider det grundlæggende teoriapparat, der blev etableret med udgivelsen af Psykodynamisk organisationspsykologi i 2004, men de to bøger vil fremover, med bindnummerering fra den oprindelige bogs 6. oplag, være etableret som bind 1 og 2 af et samlet værk.

Udmærket fortsættelse og udbygning af samme redaktørers Psykodynamisk organisationspsykologi fra 2004.


Matrix

Årg. 29, nr. 2 (2012)

af

af

Marie Elbinger Gramstrup

Årg. 29, nr. 2 (2012)



Informationer og udgaver