Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ptolemæus Porten


Beskrivelse


Fantasy. Troldmanden Nathan er nu blevet engelsk informationsminister og sammen med bl.a. sin afkræftede djinn Bartimæus skal han forsøge at stoppe både modstand fra Lægfolket og Modbevægelsen, men især giver en gruppe oprørske troldmænd med dæmoniske og voldsomme virkemidler store problemer.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2005

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 6. dec. 2005

Troldmanden Nathan, der også hedder John Mandrake, er 3 år efter oplevelserne i bind 2 nu blevet informationsminister, mens hans ganske rapkæftede og selvsikre djinn, Bartimæus, er svag og uden de sædvanlige magiske kræfter. Igen er der store problemer for det troldmandsstyre, der står i spidsen for det engelske samfund. Lægfolk gør oprør i London, Modbevægelsen er stadig aktiv, og ikke mindre vigtigt så forsøger en gruppe oprørske troldmænd at tage magten med ret dramatiske, magiske og voldsomme virkemidler. Scenen er således sat i de samme rammer som i de første to bind i serien, der afsluttes her, så de mange læsere fra 12 år og langt op kan få en slutning på historien, der undervejs tager flere ganske overraskende vendinger. Igen er trolddom, dæmoner og alle typer ånder centrale virkemidler, og de voldsomme begivenheder sætter deres præg på London, inden situationen er afklaret bl.a. med kraftig hjælp af Kitty Jones fra Modbevægelsen. Undervejs får vi desuden mere at vide om Bartimæus og hans forhistorie bl.a. gennem tilbageblik til 125 år f.Kr. , og det tilføjer historien yderligere facetter. Fascinerende fortælling i en velkendt serieform. En kommende filmatisering vil sikkert øge efterspørgslen.


Weekendavisen

d. 6. jan. 2006

af

af

Damian Arguimbau

d. 6. jan. 2006